Om BROEN Vejle

BROEN Vejle har som formål at støtte udsatte, ensomme og trængte børn og unge i Vejle Kommune med kontingenter og basalt udstyr, så de på lige fod med alle andre børn har mulighed for at dyrke fritidsinteresser.

BROEN Vejle skaffer midler ved at søge fonde, puljer, loger og støtte fra både private og erhverv.

BROEN Vejle støtter børnene gennem et samarbejde med sagsbehandlere, sundhedsplejersker, SSP, lærere, pædagoger og andre, der har daglig omgang med børn og unge, samt med de lokale foreningers formand eller kasserer.

Lav ansøgning

Vi hjælper med kontingent og udstyr, så børn og unge får mulighed for at være aktive i lokale idræts- og fritidsforeninger.

Støt BROEN Vejle

BROEN er afhængig af økonomisk støtte og frivillige, der vil gøre en indsats for børn og unge.

Følgende støtter BROEN Vejle

Sådan arbejder vi

BROEN Vejle samarbejder med kommune, foreninger og klubber i lokalområdet.

Vi hjælper med kontingent og udstyr, så børn og unge får mulighed for at være aktive i lokale idræts- og fritidsforeninger med sport, spejder, dans, teater eller lignende sammen med jævnaldrende og voksne rollemodeller.

Det sker i tæt samarbejde med fagpersoner i kommunen og/eller træner, kasserer eller en anden frivillig i lokale idræts- og fritidsforeninger.

Nyheder & Events

BROEN Vejle
Oprettet:

Gode historier om hjælpen fra BROEN Vejle

BROEN Vejle
Oprettet:
Dato for event: 24/12 2023

Juleløb i Vejle for udsatte børns fritid

BROEN Vejle
Oprettet:

Samarbejde fik dreng til at blomstre

BROEN Vejle
Oprettet:

Sølv til Abi og holdet

BROEN Vejle
Oprettet:

Fra fodbold over efterskole til bilmotorer

BROEN Vejle
Oprettet:

Nu kan familien selv klare udgift til barns fritidsaktivitet

BROEN Vejle
Oprettet:

Skoleelever samlede ind til BROEN

BROEN Vejle
Oprettet:

VB gav støtte til børns fritid

BROEN Vejle
Oprettet:

Donation fra eventforening

    Den gode historie

    Mor til børn på 11 og 14 år

    “Jeg har ikke selv råd til, at de går til noget. Så jeg er meget glad for hjælpen. Det er sundt for børn at gå til noget sammen med andre børn – i stedet for at sidde derhjemme.” (Aktiv Fritid i Vejle)

    Ida

    “Jeg er meget glad for ridning og meget taknemmelig over, at det kunne lade sig gøre at gå til det. Min mor er fattig og har ikke råd til, at jeg går til så dyr en sport, så jeg er mega lykkelig over, at vi hørte om BROEN Vejle. Jeg har fortalt det til mange af mine venner, for jeg synes alle skal vide, hvor fantastiske BROEN Vejle er.”

    Familiebehandler i kommune

    ”For nogle børn har det betydet, at de har fået et socialt liv, som de ikke havde prøvet før. Det har været vigtigt, at de kunne komme ind i det samme tøj, som de andre børn i klubben. Det har gjort, at de er kommet ind i fællesskabet, hvor de ellers har været lukket ude.”

    Dreng 10 år

    “Synes det har været dejligt at kunne få noget ‘rigtigt’ tøj til fodbold. Det har været godt at kunne få lov til at prøve nogle forskellige aktiviteter, så jeg kunne finde ud af, hvad jeg allerhelst ville gå til.”

    Oscar

    “Jeg synes det er super, der er noget, der hedder BROEN Vejle, som kan hjælpe mig og andre med at gå til noget, når ens mor ikke har råd til det. Jeg vil gerne sige mange tak for det og for skoene. Jeg har fået nye venner og er kommet i god form – jeg er blevet ret god til håndbold. Tak!!! BROEN Vejle !!! :-)”

    Familiebehandler i kommune

    “Amanda havde massivt skolefravær, og der var bekymring for Amanda, da hun tilbragte meget tid rundt omkring i Randers by med andre unge, der også manglede noget at lave. Der blev igangsat et behandlingstilbud af Randers Kommune til Amanda, hvor en stor del var at prøve at give hende mulighed for at få sunde interesser og samvær med andre unge. Amanda havde et ønske om at starte til fitnesstræning med sine veninder, men det kunne ikke lade sig gøre, da familien ikke havde råd til det. Her kom BROEN Randers til hjælp, da den bevilgede Amanda et fitnessabonnement. Amanda træner nu to gange ugentligt og kan være sammen med venner i fitnesscenteret. Amanda fik lavet en vigtig U-vending i sit liv og kommer nu også stabilt i skole. U-vendingen skyldtes hårdt arbejde fra både Amanda og hendes forældre, men den hjælp, hun fik af BROEN Randers til at udleve sine interesser, var uden tvivl af af kæmpe betydning!” (om støtte til pige på 16 år)

    Charlotte Baere

    Charlotte Baere, projektkoordinator/sundhedskonsulent, Køge Kommune

    “I min hverdag oplever jeg den livsglæde, det giver børn og deres familier at få hjælp fra BROEN. Mange børn får ikke opfyldt deres drøm om at kunne dyrke en fritidsinteresse, fordi deres forældre ikke har plads i budgettet til et foreningsmedlemskab. Her bygger BROEN virkelig bro. Jeg har set de fantastiske ansigtsudtryk, det giver, når ”lillePeter” møder ”frivilligPeter” fra BROEN i den lokale sportsforretning. Inklusion i en aktivitet drevet af frivillige ildsjæle, som ”vil” børnene, rykker virkelig noget hos den enkelte.” (Interview, samarbejdsmøde, Køge 2014)

     

    FDF-leder

    “TAK for jeres arbejde med ‘vores’ børn. Det er en kæmpe hjælp for FDF Nakskov, at I er der og kan hjælpe!:-)” (hilsen til BROEN Lolland)

    Rose 16 år

    “At spille kamp og vinde og stå i rundkreds og råbe sammen. Det er nogle af mine bedste minder fra håndbold, som for mig var adgang til en masse nye, fede fællesskaber. Og der var også voksne, som var gode at snakke med – især én hjalp mig rigtig meget.”  (om støtte fra BROEN, Egmontrapporten 2021)