Vedtægter
§1 Foreningens navn, hjemsted og adresse.
Foreningens navn er BROEN Vejle, og den har hjemsted i Vejle Kommune.
Foreningens adresse er i Vejle Kommune.
§2 Formål.
Stk. 1. Foreningens formål er at støtte, hjælpe, og vejlede udsatte børn, så de
bliver ledt bort fra vejen til stoffer og misbrug og ind i foreningslivets sunde
og aktive tilværelse.
Stk. 2. Foreningens formål er, gennem oplysning overfor børn og unge, at
synliggøre risikoen, faren og konsekvenserne ved brug af stoffer og alkohol.
Stk. 3. Foreningens formål er, ved samarbejde med SSP, skoler og foreningslivet,
at finde frem til de børn, der har brugt for fritidsinteresser, og få dem gjort
aktive i foreningsklubber.
Stk. 4. Foreningens formål er, gennem fonde, legater, offentlige midler og
sponsorater at skaffe midler til disse børn, til kontingenter, sportsrekvisitter
og tøj m.m.
§3 Organisering.
Stk. 1. Foreningen ledes af en bestyrelse.
Stk. 2. Generalforsamlingen er foreningens øverste
myndighed.
§4 Medlemskab.
Stk. 1. Aktiverede børn bliver automatisk kontingentfri
medlemmer.
Stk. 2. Alle andre kan melde sig ind i foreningen som
enkeltpersoner
Stk. 3. Kontingent fastsættes 1 gang årligt på
generalforsamlingen.
§5 Bestyrelsen.
Stk. 1. Bestyrelsen består af max 7 medlemmer. Heraf 1
formand, 1 næstformand, 1 kasserer og resten bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 2. Bestyrelsen holder møde mindst 4 gange årligt,
minimum 1 gang i kvartalet.
Stk. 3. Bestyrelsen skal indgå sponsoraftaler til støtte
for medlemmerne samt søge om midler til hjælp til børnene.
Stk. 4. Bestyrelsen kan til enhver tid oprette
projektgrupper og nedsætte udvalg.
Stk. 5. Bestyrelsen tegner foreningen. Enten formanden
alene eller et øvrigt bestyrelsesmedlem og kassereren i fællesskab.
§6 Regnskab og revision.
Stk. 1. Foreningens regnskab følger kalenderåret, derefter
revideres af revisor og aflægges for generalforsamlingen til godkendelse.
§7 Generalforsamlingen.
Stk. 1. Generalforsamlingen (i det følgende kaldet GF) er
øverste myndighed i alle spørgsmål og vedtagelser sker ved almindeligt flertal.
Stk. 2. Ordinær GF afholdes hvert år i januar kvartal. Der
indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel.
Stk. 3. GF skal indeholde følgende punkter:
Valg af dirigent og referent
Formandens beretning
Godkendelse af regnskab
Indkomne forslag
Valg af bestyrelsesmedlemmer.
Valg af revisor
Evt.
Stk. 4. Forslag, der ønskes behandlet på GF skal være
formanden skriftligt i hænde senest 21 dage før GF.
Stk. 5. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad
gangen. 2-3 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år – 1-2 bestyrelsesmedlemmer
vælges i ulige år. Revisor er på valg hvert år.
Stk. 6. Stemmeberettigede på GF er medlemmer af
foreningen, der er mødt frem personligt på GF. Der kan ikke stemmes ved
fuldmagt.
§8 Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1. Der kan indkaldes til ekstraordinær GF af
bestyrelsen, eller hvis mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begæring
herom.
Stk. 2. Den ekstraordinære GF indkaldes af bestyrelsen med
mindst 14 dages varsel, og skal ske senest 3 uger efter, der er fremsat begæring
herom. Den ekstraordinære GF har samme bemyndigelse som den ordinære.
§9 Foreningens opløsning
Stk. 1. Foreningen kan kun opløses på to på hinanden
efterføglende generalforsamlinger, med mindst 3 måneder imellem.
Stk. 2. Det kræver et flertal på mindst 2/3 af fremmødte
medlemmer begge gange, at opløse foreningen.
Stk. 3. Ved en evt. opløsning tilfalder alle foreningens
aktiver Vejle kommune og Broen-Danmark.
Således vedtaget på stiftende generalforsamling den 02.08.2010.
|